Om os

    OM BOARD INSTITUTE

    Professionalismen skal ind i bestyrelseslokalet

    Slut med tantebestyrelser, old boys netværk og familie- og vennebestyrelser uden de rigtige kompetencer. Der skal professionaliseres hele vejen rundt i bestyrelseslokalet.

    Board Institute mener, at fremtidens bestyrelsesmedlemmer bør rekrutteres på baggrund af kompetencer og til roller, virksomheden har brug for. Board Institute drives af advokatfirmaet Jackie Phillip & Co. i samarbejde med landets dygtigste erhvervsledere, foredragsholdere og undervisere.

     

    Instituttet blev stiftet i 2016 i lyset af en stigende efterspørgsel på kundskaber til de fundamentale dele af bestyrelsesarbejdet – herunder en dybere forståelse for juridiske spørgsmål, regnskab, krisehåndtering og strategiarbejdet.

    MØD VORES TÆNKETANK
    Vi står bag Board Institute
    På Board Institute står vi altid klar til at fortælle dig mere om bestyrelsesuddannelsen. Ring på 31 31 00 80 og book et personligt møde.

    Board Institute har udviklet en moderne tænketank, som består af stifter og ejer Advokat (H) Jackie Phillip, Lise Leonhard Hjorth, Bjarne Riis og Henning Forsberg.

    Tænketanken sørger for kontinuerligt at udvikle forløbet hos Board Institute, og sørger for, at vi konstant følger med og udvikler os, i den konstant foranderlige verden vi lever i. Derfor er du som kursist hos os klædt super godt på til den strategiske ledelse af din virksomhed, som direktør og/eller bestyrelsesmedlem.

    MØD VORES UNDERVISERE & GÆSTEFORELÆSERE

    Bliv inspireret af DK's dygtigste og mest
    anerkendte erhvervsledere og undervisere

    På Board Institute møder du anerkendte undervisere, keynote speakere, topledere, professionelle virksomhedsejere, forfattere og bestyrelsesmedlemmer, som vil inspirere dig til at skabe mere værdi i bestyrelseslokalet eller i din virksomhed.

    Morten Breum-Leer
    Partner hos CLEMENS

    Morten Breum-Leer har i en lang årrække særligt arbejdet med skatteret, M&A og generationsskifte, og har gennem årene holdt talrige kurser herom.

    Morten er interesseret i virksomheder og deres udvikling ledelse og prioriterer derfor bestyrelsesarbejde i en tæt relation med virksomheden.

    Han er resultatorienteret i sin rådgivning, som skal være praktisk anvendelig såvel som juridisk korrekt. Morten sætter pris på langvarige relationer, og den værdi de bibringer, såvel i forhold til den rådgivning, han yder, som de personlige relationer, der skabes.

    Lars Lundbye
    Stifter og forperson for Almenr

    Lars Lundbye har en akademisk baggrund som Cand.phil. og eMBA og er iværksætter og strategispecialist med mere end 25 års erfaring inden for strategisk ledelse, virksomhedsskabelse og bæredygtig forretningsudvikling.

     

    Han har bidraget til udviklingen af MBA-programmer og har på CBS Executive designet og ledet Leading Media-programmet samt undervist i innovation, samskabelse og ledelse. Lars har omfattende erfaring med bestyrelsesarbejde og arbejder praksisnært og dialogbaseret med fokus på bestyrelsen som strategisk sparringspartner.

    Rikke Østergaard
    Rikke Østergaard
    Sociolog, forfatter og anerkendt foredragsholder

    Som eftertragtet erhvervssociolog og foredragsholder i dansk og internationalt erhvervsliv har Rikke Østergaard specialiseret sig i social intelligens, stress management, konfliktløsning, samarbejde, arbejdsglæde, mentaltræning og Neuro Leadership.

     

    Rikke Østergaard er sociolog fra Københavns Universitet og har en B.A. fra University of Sydney i filosofi og psykologi, hvor hun er gæsteforelæser. Hun er desuden forfatter til flere bøger, senest: ‘TAK’ om taknemmelighed fra 2019 og ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …” fra 2021.

    Niels Kristian Tordrup Mørk
    Underviser, Statsautoriseret Revisor

    Niels Kristian Tordrup Mørk er statsautoriseret revisor med en omfattende baggrund inden for revisionsbranchen. Han har mere end 25 års erfaring med rådgivning og revision af virksomheder i forskellige størrelser og brancher. Niels er partner hos Piaster Revisionspartnerselskab, hvor han er ansvarlig for at levere skræddersyede revisions- og rådgivningsløsninger til sine kunder.

     

    Med dyb indsigt i finansielle processer og strategisk virksomhedsrådgivning, er Niels en eftertragtet underviser, der brænder for at dele sin viden og erfaring. Hans undervisning fokuserer på praktiske og anvendelige løsninger inden for revision og regnskab, og han er kendt for sin evne til at gøre komplekse emner tilgængelige og relevante for deltagerne.

    Jackie Phillip
    Jackie Phillip
    Højesteretsadvokat, serieiværksætter og investor

    Jackie Phillip er højesteretsadvokat, serieiværksætter og driver sit eget investeringsselskab. Han har ejerskab af 15 virksomheder og har siddet i godt 40 bestyrelser. Jackie Phillip & Co står bag Board Institute. Advokatfirmaet indgik i 2022 et strategisk samarbejde med Nybolig om formidling af fast ejendom på Costa del Sol.

     

    Jackie Phillip har studeret top management på Danske Bestyrelsesadvokaters bestyrelsesuddannelse og har en HD i ledelse og organisation. Han har desuden en fortid hos Danmarks største advokatfirma Bech-Bruun.

     

    Han er desuden ambassadør for Røde Kors, Copenhagen Charityweek, Coolunite og Mandela Bangle.

    Iris Isabella Engelund
    Iris Isabella Engelund
    Keynote speaker, CEO og stifter af Play Your Talent

    Iris Isabella Engelund er en af de førende eksperter inden for talentudvikling. Hun er talentcoach for ledere og fungerer som sparringspartner i forbindelse med strategisk udvikling og –innovationsprocesser.

     

    Hun har undervist ikke mindre end 18.000 kursister i, hvordan man kan arbejde strategisk og operationelt med virksomhederes talentpotentiale og derved øge effektiviteten med helt op til 30 procent.

     

    Iris Isabella Engelund har udviklet ledelsesværktøjet ‘Play Your Talent’, der kan afdække talenter og give en spændende indsigt i, hvordan du opnår større produktivitet, bedre samarbejde og optimal kommunikation samt øge motivation og arbejdsglæde.

    Daria Krivonos
    CEO instituttet for fremtidsforskning

    Daria Krivonos er øverste direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

     

    Hun har en baggrund i strategisk risikoledelse på tværs af flere sektorer og er fast overbevist om, at kortsigtet risikostyring og fremsyn ud over den nære tidshorisont er lige vigtige tilgange til at manøvrere en organisation gennem de usikkerheder, fremtiden byder på.

     

    Dashas brede viden om både megatrends og samfundsmæssige udviklingsmønstre, kombineret med praktisk erfaring som Head of Enterprise Risk Management i A.P. Møller-Mærsk Group, demonstrerer Dashas evne til at anvende forskning direkte på de konkrete udfordringer som virksomheder og organisationer står overfor.

    Niels Mikkelsen
    CEO, Niclanca Group

    Niels Mikkelsen er en erfaren Business Development Specialist med over 30 års erfaring inden for strategisk forretningsudvikling og markedsvækst.

     

    Han har arbejdet i ledende roller hos flere internationale virksomheder, hvor han har fokuseret på vækststrategier og forretningsoptimering.

     

    Niels er kendt for sin analytiske tilgang og evne til at skabe innovative løsninger, der driver virksomheders succes.

     

    I sin undervisning kombinerer han teoretisk viden med praktiske erfaringer, hvilket giver deltagerne værdifulde redskaber til at håndtere deres egne forretningsmæssige udfordringer.

    Hans-Christian S. Andersen
    Statsaut. revisor, Head of Group Finance, DFDS

    Hans-Christian S. Andersen er statsautoriseret revisor og Head of Finance Controls & Compliance I det børsnoterede DFDS, hvor han har ansvar for den eksterne finansielle koncernrapportering. Han har desuden en fortid som Senior Compliance & Reporting Manager i Maersk Line og har tidligere været hos EY og Deloitte.

     

    Hans-Christian S. Andersen har i mange år undervist vækst- og opstartsvirksomheder i økonomistyring og regnskab samt været ekstern lektor og supervisor på kandidatafhandlinger på CBS.

     

    Han har gennem karrieren deltaget i et væld af bestyrelsesmøder og siddet ved bordenden som rådgiver for familieejede virksomheder.

    Morten Wagner
    Morten Wagner
    CEO i Freeway og stifter af Dating.dk

    Morten Wagner er en af Danmarks mest succesfulde iværksættere. Han startede i 1998 Freeway og har siden været medejer af en koncern, der i dag består af ca. 30 webbaserede virksomheder som bl.a. Dating.dk, Avisen.dk, Trendsales.dk, Lejebolig.dk. Freeway er familieejet, da han ejer det sammen med sin far, den tidligere topadvokat Morten L. Wagner.

     

    Morten Wagner er nok mest kendt for Dating.dk, som han med stor succes opbyggede i 90’erne. I 2013 udgav han selvbiografien “Datingkongen”.

     

    Morten Wagner er i øvrigt cand. jur. fra Københavns Universitet og er derudover uddannet pilot.

    Flemming Christensen
    Flemming Christensen
    Direktør i THINK ABOUT IT og forfatter

    Flemming Christensen har mere end 35 års erfaring inden for forretningsudvikling, krisehåndtering, ledelse, personlig ledelse og teamudvikling. Han har en evne til at spotte netop det sted i det personlige lederskab, teamet eller kulturen, som bremser den enkeltes eller teamets udvikling.

     

    Mere end 50.000 kursister har modtaget træning af THINK ABOUT IT. Samtidig har Flemming Christensen siden 1999 uddannet ledere hos bl.a. Microsoft, Lundbeck, Ørsted, Novo Nordisk, Novozymes, Leo Pharma, Pfizer, Danske Bank, Danica Pension, Grundfos, Georg Jensen, Top Danmark m.fl.

     

    Flemming Christensen er desuden forfatter til hele 18 bøger.

    Sofie Hvitved
    Futurist og Director of Media Futures

    Sofie Hvitved er futurist og Director of Media Futures & Innovation ved Instituttet for Fremtidsforskning. Hun arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, medier og samfund og har særlig ekspertise i, hvordan kunstig intelligens, nye digitale økosystemer og globale megatrends påvirker virksomheder, organisationer og ledelse.

    Med et skarpt analytisk blik og en stærk formidlingsevne omsætter Sofie komplekse fremtidsscenarier til konkrete perspektiver, der kan bruges i strategisk beslutningstagning. I sit oplæg for Board Institute giver hun indblik i de teknologiske og mediemæssige udviklingsbaner, som allerede nu er ved at forme vores arbejdsliv, ledelse og konkurrencelandskab.

    Get the Latest White Paper

    Subscribe to our newsletter and get our White Paper on 10 key boardroom topics.

    2026

    Få vores White Paper med 10 af de mest aktuelle emner i bestyrelsesarbejdet

    Download White Paper

    X
    SIGN-UP